Der er en smule innovation i enhver indianers liv

Et tyrevognsløb i Ludhiana under olympiske lege på landet

Det er velkendt, at indianere er nysgerrige af natur. Her er måske det første empiriske bevis på det.

Et 'Global Innovation Interest Index' udarbejdet af to amerikanske forskere, Haydn Shaughnessy og Nick Vitalari, sætter rekorden lige. I deres blog, offentliggjort på Harvard Business Review-webstedet, sagde duoen, at indekset målte innovationskulturen i forskellige lande ved at sætte innovationsrelaterede termer som "designtænkning", "Six Sigma", "åben innovation" og "produktdesign" ved hjælp af Google analyser.

Resultatet: Indien viste sig at være en overbevisende leder, hvor USA tog den anden plads, og Singapore, Canada, Sydkorea og Det Forenede Kongerige kom efter. USA, Canada og Storbritannien skylder deres placeringer i tabellen deres interesse i finansiering og udnyttelse af innovation og udtryk, der inkluderer rodbegrebet "skabe".

Det rejser det næste spørgsmål. Kan Indien lede den næste bølge af innovation? 'Innovation' er konvertering af information til værdifuld viden og ideer og efterfølgende til en væsentlig fordel, der kan tage form af nye eller forbedrede produkter, processer eller tjenester.

INSEAD, en tænketank baseret i Paris, står bag Global Innovation Index, der udgives hvert år. I en detaljeret rapport er landene rangeret efter forskellige aspekter. Indiens rang faldt seks pladser til 62 i 2011.

Innovationsindeks-rapporten går ind i detaljerne i placeringerne. Faktum er, at Indien scorer dårligt blandt 135 lande på blandt andet inputfaktorer som eksekvering, menneskelig kapital og business sofistikering. Men når det kommer til output, er det lidt bedre på videnskabelige og kreative linjer.

Indiens rapportkort indtil videre om innovation – som omfatter initiativer som Unique Identification Database og andre initiativer – er inkluderet i et kapitel om Innovation i Indien.

Den største anerkendelse kom fra Verdensbanken, da den tidligere udtalte, at Indiens nationale produktion kunne være 4.8 gange større, hvis indiske virksomheder er i stand til at absorbere og bruge den viden, der allerede findes i økonomien. "Traditionelt, for Indien og indere, har innovation været kendt som 'jugaad'," siger R Gopalakrishnan, direktør hos Tata Sons, flagskibet for Tata Group. "Jugaad, innovativ quick fix, har ført til omkostningsbesparelser og introduktion af nye produkter og tjenester på det indiske marked," tilføjer han.

Han hævder, at Tata Group-innovationerne vil fortsætte med at hjælpe med at forbedre produkter og tjenester til 'Bunden af ​​pyramiden' såvel som globale kunder. Han citerer innovation inden for sin egen gruppe af 'Nano', en lavprisbil til det indiske marked. Gruppen lancerede 'Tata Swach', et initiativ, der kom fra en forskning støttet af IT-servicevirksomheden TCS og Tata Chemicals. Renseren behøver ikke rindende vand eller elektricitet og er i overensstemmelse med globale standarder for drikkevandsrenhed og tilbyder drikkevand til 20 paise om dagen (mindre end en halv cent).

Tata-gruppen er dog en undtagelse og ikke en norm i Indien. "Det indiske innovationsmærke er bygget over selektive succeshistorier," siger Soumitra Dutta, professor i informationssystemer ved INSEAD.

Dutta påpeger, at den indiske outsourcingmodel ledet af it-servicevirksomheder, innovationen fra Tata Group, Indian Institutes of Technology and Sciences er nogle udvalgte lommer af ekspertise. Et papir fremlagt i april 2011 med titlen 'The Global Redistribution of Innovation: Lessons from China and India' af Adrian Ely og Ian Scoones fra den britisk-baserede tænketank Steps Centre, gør en relevant pointe.

“Selvom outsourcingmodellens succeser ikke kan benægtes, resulterer dette i et langsigtet skift til mere indlejret innovation? Eller sælger Indien, som nogle har hævdet, bare indisk IQ billigt til fordel for udenlandsk intellektuel ejendom (IP)?,” spørger avisen.

For eksempel er indiske lægemiddelfirmaer glade for at innovere i det omfang, de fremstiller generiske lægemidler. Nogle har taget skridt til at lave forskningssamarbejde med globale store farmavirksomheder. Et stort antal ph.d.'er og ingeniører er ansat af Fortune 500-virksomheder på deres faciliteter i Bengaluru til forskning.

Når det kommer til udgifter til forskning, bruger indiske virksomheder ikke engang 5 % af nettosalget på forskning. Det gennemsnitlige indiske kapitalforbrug på forskning og udvikling er ikke engang 1 milliard USD for de 50 bedste ikke-finansieringsvirksomheder efter omsætning.

Gopalakrishnan mener ikke, at virksomhederne bruger mindre. Se hans interview.

"Der er intet andet valg end at investere i R&D for indiske virksomheder. Men sådan et skift kræver en væsentlig holdningsændring og er ikke let,” tilføjer Dutta.

Han peger også på, at manglen på ph.d.er eller kvalificeret personale og manglende incitamenter fra regeringen gør omstillingen meget langsommere. "Indien skal lære af Singapore, når det kommer til at tilbyde incitamenter til virksomheder om forskning," tilføjer han.

"Regeringens rolle skal understrege risikoreduktion for den private sektors drivkraft for markedsdrevet innovation," siger Gopalakrishnan yderligere.

Kernen i succes inden for innovation ligger et lands evne til at forbinde uddannelsesinstitutioner, laboratorier med industrien. Gopalakrishnan mener, at manglende tilgængelighed af delingsmekanisme mellem regeringsorganer som Council for Scientific and Industrial Research (CSIR), Defense Research and Development Organization og andre har ført til udvikling af informationsøer.

Dutta mener, at sådan et samarbejde i Indien bare er under udvikling. Han påpeger, at Indiens rang var 52 på koblinger mellem forskningsinstitutioner og industrien.

Gopalakrishnan påpegede, at PepsiCo India og Punjab Agricultural University har udviklet en traktordrevet maskine til systematisk at implementere direkte såning af ris (DSR), en miljøvenlig teknik, der kan reducere vandforbruget i rismarker med 30 % og reducere kulstofindholdet emissioner med 70 %.

Det tyder måske på, at et sådant samarbejde udvikler sig støt.

Et andet nøgleaspekt, hvorfor USA har haft så stor succes i forbindelse med universiteter og industri, er tilstedeværelsen af ​​engleinvestorer. Disse investorer sætter små beløb ind i nye produkter eller forretningsideer. I 2010 var USA vidne til 61,900 engleinvesteringsaftaler, ifølge en rapport i The Economic Times, der citerer Center for Venture Research-data. "I Indien var det tal knap 500 samme år," siger Sasha Mirchandani, grundlægger af Mumbai Angels.

Der er virkelig lang vej igen!

For flere nyheder og opdateringer, hjælp til dine visumbehov eller for en gratis vurdering af din profil til immigration eller arbejdsvisum skal du blot besøge www.y-axis.com