Arbejdstagere mangler trods immigration

Manglen på den norske arbejdsstyrke er steget med 20 procent det seneste år, hvor den norske industri nu mangler mindst 61,000 arbejdere, viser en undersøgelse blandt 14,300 virksomheder foretaget af den norske arbeids- og velferdsforvaltning (Den norske arbeids- og velferdsforvaltningen, NAV). I mellemtiden fortsætter den økonomiske immigration til landet – og debatten om dens virkninger –. Undersøgelsen fra NAV viser, at omkring 10 procent af virksomhederne har "alvorlige" problemer med at rekruttere nok personale. Arbejdsløshedstallene for Norge har været faldende i nogen tid og er faldet fra 95,000 i første kvartal 2010 til 84,000 i samme periode i år. Det betyder, at arbejdsløsheden fortsat er højere end den anslåede mangel på arbejdsstyrke. Byggeri og service er hårdest ramt NAVs Hans Kure siger til Aftenposten, at "aktiviteten i virksomhederne stiger så meget, at nedsættelsen af ​​ledigheden ikke er nok til at dække deres behov," og tilføjer, at "det er ofte sådan, at kompetencen blandt de ledige ikke er i overensstemmelse med kompetencer virksomheder har brug for.” Kure kommenterede også det højeste niveau nogensinde af nettoindvandring til landet, der er registreret i foråret, samt stigende arbejdsrelateret immigration. "Dette bidrager til at begrænse manglen på arbejdskraft noget," sagde Kure. Han understregede også, at "historien viser, at dette dæmper lønvæksten", og at "lavere lønvækst betyder, at efterspørgslen efter arbejdere stiger." Bygge- og anlægsbranchen udgør sammen med den såkaldte "ejendomsmægler, kommerciel og professionel servicesektor" tilsammen størstedelen af ​​de 61,000, der mangler. Sidstnævnte omfatter ansættelsestjenester og er derfor hårdest ramt, oplyser NAV, med en samlet mangel på 23,700. Forskellige typer chauffører, både til vej- og jernbaneformål, mangler også omkring 6,000. Faktisk kommer et stigende antal immigranter til Norge for at blive chauffører, herunder fra Tyskland og Slovakiet. En række busselskaber tilbyder disse arbejdere norskkurser, før de kan tiltræde deres job, herunder Unibuss, som siden 120 har rekrutteret omkring 250 tyskere og 2007 slovakere. En repræsentant for Unibuss bekræftede over for Aftenposten, at "80 procent af dem er her stadig efter to år." En tysk chauffør, Rainer Stange, forklarede, at "det er svært at få job som chauffør i Tyskland, især for dem af os, der er lidt ældre og bor i Berlin"; en anden chauffør, Dirk Schrader, tilføjede, at han "ofte måtte arbejde fire til fem timer mere i løbet af dagen" i Tyskland end i Norge, mens lønnen også er "meget bedre" i Oslo. ’Hårdt for indvandrere Mange indvandrere, især blandt de 60,000, der kommer ind i arbejdsøjemed inden for de sidste tre år, har først svært ved at finde et job i Norge. Næsten alle job kræver bevis for kendskab til norsk, og norskkurser vil kræve betaling for størstedelen af ​​indvandrergrupper, herunder dem fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), der udgør hovedparten af ​​økonomiske migranter. Der er bekymring for, at mange immigranter ikke bliver gjort opmærksomme på deres rettigheder og ender med at arbejde ulovligt lange timer til ulovligt lave lønniveauer. Nogle har også klaget over, at deres nationalitet har været en blokering for adgang til arbejdsmarkedet, selv når de har gode kvalifikationer. Anca Hutanu, en rumænsk, der taler til Dagsavisen, siger, at "når arbejdsgivere finder ud af, at jeg er fra Rumænien, mister de interessen" og "tænker kun på tiggere" i forhold til landet og andre i Østeuropa. Hun siger, at "alle siger det samme om at begynde at arbejde i Norge - det er meget hårdt i starten, og så bliver det bedre." Hendes første job var på en kinesisk restaurant, hvor hun engang arbejdede 300 timer på en måned uden overtidsbetaling. Hun er imod at nægte visse rettigheder til immigranter, som det er blevet foreslået af nogle politiske partier og andre grupper, der hævder, at immigranter udgør en trussel mod det norske velfærdssystem og uforholdsmæssigt nyder godt af det, hvilket skaber en "to-lags" velfærdsstat. Et udvalg nedsat af regeringen i 2009, kendt som Brochmann-udvalget for dets leder professor Grete Brochmann, rapporterede for nylig, at det ikke fandt tegn på et alvorligt problem for landets velfærdssystem fra stigningen i indvandringen på kort sigt, men tilføjede, at På trods af dette tror "mellem en tredjedel og en fjerdedel af opinionen i Norge på ideen om et 'to-lags' velfærdssystem", som uforholdsmæssigt gavner immigranter. Udvalget kom med en række anbefalinger vedrørende integration af immigranter på arbejdsmarkedet, og til hvordan man undgår "eksport" af ydelser fra velfærdssystemet til andre lande og pårørende til immigranter, der ikke bor i Norge. Brochmann var selv opsat på at understrege, som hun gjorde i et interview til Dagens Næringsliv, at ethvert forslag skulle gælde alle nordmænd og ikke kun udskille immigranter. Immigranternes børn har det godt I mellemtiden mener nogle børn af forældre med indvandrerbaggrund i stigende grad at overgå de såkaldte "etniske nordmænd" på markedet for sommerjob og praktikophold. Rekrutteringschefen i banken DnB NOR, Glenn Menkin, sagde til Aftenposten, at han mener, at "det ser ikke ud til, at norske unge ser værdien af ​​erhvervserfaring." Han fortsatte, at "vi oplever oftere end før, at de nyuddannede, der søger job hos os, slet ikke har nogen erhvervserfaring" hverken som "papirdrenge eller piger", gennem sommerjob eller "job ved siden af ​​deres studier". ." Han beskrev en sådan erhvervserfaring som "afgørende", når virksomheden vælger mellem job- og praktikansøgere. Han hævdede, at i hans bank "ser vi, at antallet af unge nordmænd med en anden etnisk baggrund nærmer sig 20 procent" af ansøgerne. Menkin foreslog, at "måske får etniske nordmænd penge fra deres forældre for at kunne koncentrere sig endnu mere om deres studier under deres uddannelse", hvilket efterlader dem "uden joberfaring" og "svagere" på arbejdsmarkedet, selvom han indrømmede, at der var få empiriske undersøgelser af dette spørgsmål. Lederen af ​​Akademikerne, Knut Aarbakke, mener, at frygten for en "curlinggeneration", hvor "forældrene fejer alle forhindringer væk foran deres børn" er "stærkt overdrevet." "Platon klagede over de unge, og nu gør vi det stadig," sagde han til Aftenposten. Han udtalte ikke desto mindre, at "vi ser, at etnisk norske unge får så gode lommepenge, at de ofte kan vælge, om de vil have et sommerjob", hvilket giver dem, der tager sådanne job en "fordel". Han opfordrer alle unge til at finde sommerjob og erhvervserfaringsmuligheder. Paul Chaffey, der leder Abelia, en erhvervssammenslutning af norske viden- og teknologibaserede virksomheder, understregede også over for Aftenposten, at billedet af indvandrere og deres børn som "en svag gruppe i det norske samfund" var "for simpel" en generalisering. Han foreslår, at især børn af immigranter arbejder hårdt, har høje ambitioner (ofte fremmet af ambitiøse forældre) og forstår vigtigheden af ​​uddannelse. Chaffey spekulerer på, "om vi motiverer unge nordmænd godt nok." En filosof og forsker ved Norges Handelshøjskole (BI), Øyvind Kvalnes, har også kritiseret det nye fænomen med det, han kalder "bomuldsbørn", hvis alt for beskyttende forældre har forhindret i at udvikle tilstrækkelig erhvervserfaring som unge voksne. Han mener, at immigranter og deres børn kan være "rollemodeller" for disse etniske nordmænd. 06. juni 2011 http://www.newsinenglish.no/2011/06/06/workers-lacking-despite-immigration/ For flere nyheder og opdateringer, hjælp til dine visumbehov eller for en gratis vurdering af din profil til immigration eller arbejdsvisum skal du blot besøge www.y-axis.com