Den indiske regering går alt for at tillade e-visum til patienter, der ønsker at komme til Indien for langvarig behandling i akkrediterede sundhedscentre her. Dette skridt, der bliver set som et boost til Indiens medicinske turisme, er angiveligt blevet givet grønt lys af Ministeriet for Indenrigsanliggender (MHA), ansporet af indgriben fra premierministerens kontor (PMO). Det forventes, at der vil blive offentliggjort en meddelelse herom, efter at den nuværende samling i parlamentet er afsluttet. Efter dette skridt ville borgere fra tæt på 150 lande være berettiget til medicinsk visum, som skal ansøges om online. Scannede kopier af patienters medicinske recepter givet af statscertificerede hospitaler ville være nødvendige for at blive sendt sammen med onlineansøgningerne. Biometriske data om patienterne ville blive registreret i Indien ved deres ankomst. Ved ankomsten vil den besøgende få udleveret et kortvarigt medicinsk visum, gyldigt i 30 dage efter ankomstdatoen. Den kan forlænges med op til et år, hvis en ansøgning blev indsendt med en lægeerklæring understøttet af en rådgivning attesteret af et anerkendt hospital i Indien. For forlængelser på mere end et år kræves MHA's godkendelse. Fra nu af skal patienter, der søger medicinsk behandling i Indien, ansøge om online aftaler på indiske konsulater/højkommissioner, som tager lang tid at blive behandlet. Udover ventetiden giver processen patienten mandat til at være personligt til stede på den indiske mission til en samtale, og han/hun skal også indsende et indisk hospitals tilknytningsbevis, der angiver, at det er villig til at behandle ham/hende. En af Niti Aayogs syv 'boostere' er at sørge for, at Indien er vidne til en vækst på 10 procent i medicinsk turisme. Den citerer en rapport fra Confederation of Indian Industry (CII), en paraplyorganisation for indiske industrihuse, og Grant Thornton, et globalt konsulentfirma, som forudsiger vækst i medicinsk turisme i Indien til 8 milliarder dollars, op fra omkring 3 milliarder dollars nu. Indien har et forspring i forhold til steder som blandt andet Europa, USA og Japan, da omkostningerne til patientbehandling her er meget lavere, og den medicinske infrastruktur og behandlingskvaliteten er ikke mindre end i avancerede lande.